Brændenælde Stor Nælde Urtica Dioica
Ordet nælde i Brændenælde, refererer til dens brug i fremstillingen af tøj. Det gamle nordiske ord ‘net’ – betyder at binde sammen. På engelsk hedder planten Nettle. Vi kender ordet netteldug som oprindeligt var vævet stof af stængerelfibre fra nælder. Før man fik bomuld i lavede man nemlig duge og tøj af de seje brændenældestængler.
Brændenælde indgår i mange stednavne som f.eks Nellerød i Nordsjælland. Mange steder i Jylland bla. nord for Limfjorden kalder man stadig nælder for naller ude på landet. Heraf fremkommer flere stednavne f.eks Naldal sø øst for Brædstrup.
Brændenælde har tidligere haft mange anvendelsesmuligheder i Danmark og mange andre steder i verden med tempereret klima. Indtil omkring år 1900 var brændenælden husapotekets vigtige droge. Den blev flittigt anvendt til udvortes såvel som til indvortes brug.
Henrik Smid udgav sin berømte lægebog samlet i 1577 og den har været genoptrykt lige siden med jævne mellemrum. Henrik Smid satte meget pris på brændenældes egenskaber.
“Vor himmelske Fader har stedse lagt sin Viisdom og Storhed for dagen, fornemmelig i de tilsyneladende ubetydeligste Ting. Herpaa afgive de foragtelige Nelder et tydeligt eksempel. Nelderne ere vil ikke så smukke som de vellugtende Nelliker, Violer og mange andre Blomster, men ikke desto mindre overgaa de dem alle i Kraft og Dyd som lægeplante betragtet. Jeg vil derfor sætte denne Plante først i min Urtebog.”
–Henrik Smid 1577
Mange af de egenskaber som de gamle urtemestre tillagde brændenælden er blevet videnskabeligt bevist i dag.
Bylder – Hakket Brændenælde og salt
Enhver husmoder vidste at når børnene fik buldne fødder – de gik altid barbodede på landet om sommeren – så trak man bullenskaben ud ved at lægge en blanding af hakket Brændenælde og salt på foden om natten. Efter et døgn kunne bylden trykkes ud og foden renses i brændevin.
De kloge koner og mænd i landsbyerne vidste at man kunne bruge brændenælden mod mange ting som f.eks gigt og til at standse blod – sandsynligvis på grund af dens store indhold af garvesyre og vitaminerne c og k.
Blodmangel/Blodrensning med Brændenældevand
Ifølge “kloge folk, lærde folk og familierne” af Anna-Elisabeth Brade fremstillede man brændenældevand af de unge skud – blade og stængler – som blev sat i vand og trak i 12 timer. Derefter fik blandingen et opkog og blev siet på flasker og anvendt mod blodmangel og som en god blodrenser.
Brændenælde fandt også anvendelse mod diarre. Afkog af Brændenælde duppede man på sår herunder hundebid og brandsår. Efter everleverede beretninger hjalp sådan et afkog mod brandsår så det ikke efterlod ar eller blærer.
I køkkenet tilberedte man de dampede blade af Brændenælde og spiste dem som spinat eller som suppe. Kog Brændenælde brænder nemlig ikke.
Brændenælde Gurglevand mod Tandkødsbetændelse
Den franske urteekspert Maurice Messeque anbefalede at man brugte brændenælden som gurglevand mod tandkødsbetændelse og infektioner i mundhulen. Det er tilsyneladende en praksis der har været udbredt overalt hvor brændenælden gror. Russiske videnskabelige undersøgelser har vist at brændenælden er rig på bakteriedræbende stoffer. Man kan overhælde friske brændenældeblade med varmt vand og lade det trække i 5 minutter. Gurgles mens det stadigt er varmt, da det forøger virkningen.
Brændenældeblade Lindrer Gigtsmerter
Pedanius Dioscorides som levede i det første århundrede efter vores tidsregning var græsk læge for de romerske soldater. Han anbefalede brændenælden mod bla. kronisk hududslet, kronisk og akut ledreumatisme.
Mens man traditionelt anvendte brændenælden mod mange typer hellbredsproblemer i forskellige egne af Danmark så blev planten ifølge Anna-Elisabeth Brade brugt mod gigt i hele landet. Man vidste overalt at den friske plante virkede mod reumatisme. Brændenælden var også kendt for at at styrke immunforsvaret mod bakterier og vira. Dette afspejles i det gamle bornholske ordsprog “Der går sjældent pest på brændenælder “
Tyske videnskabsmænd har påvist at ekstrakt af brændenældeblade lindrer gigtsmerter – både smerter ved slidgigt og ledbetændelse.
Quercetin som Brændenælde indeholder har en anti-inflammatorisk effekt. Derfor er brændenældeblade et nærliggende valg til behandling af betændelsestilstande som gigt.
Nyresten og Blæreproblemer
Det er nyrerne som styrer væskebalancen i kroppen.
Henrik Smid anbefalede brændenælde indvortes såvel som udvortes til at fjerne hævelser og knuder som skyldes ophopet væske i kroppen. Interessant nok har videnskaben nu bevist at kombinationen flavonoider og kalium bevirker at brændenældeblade stimulerer kredsløbet og uddriver overskydende væske af bindevævet.
I Danmark var det udbredt i gamle dage at anvende brændenældeblade og frø mod nyresten. Den tyske kommission E anbefaler brændenældeblade til forebyggelse og behandling af nyresten.
I Ayurveda såvel som i traditionel kinesisk medicin er blæren og nyrerne nært relaterede. Det har vist sig gunstigt at anvende brændenældeblade mod nyresten og blæreproblemer.
NB: Anvend ikke Brændenælde som vanddrivende middel ved væskeophobning hvis det er en følge af at hjerte-eller nyrefunktonen er nedsat.
Hvor køber man Brændenældeblade ?
Bladene fra Brændenælde kan købes i helsekostforretninger eller som kapsler uden fyldstoffer på nettet.
Brændenældeblade – Eclectric Institute Udgivet d. 31/7 – 2016 af Kristian