Bihulebetændelse (Sinusitis)
Alternativ Behandling

Bihulebetændelse er en infektion i nogle af de 4 hulrum i ansigtsskelettet, som støder op til næsen. Disse hulrum består især af pandehuler og kæbehuller. Desuden er der sibenshuler som ligger ind imod øjenhulerne og et par mindre bihuler bag næseroden som kaldes for kilebenshuler. Bihulernes funktioner er bla. at regulere temperaturen og fugtigheden af den luft vi indånder.
Bihulernes overflade består af en slimhinde med fimrehår, der kan vifte slim, virus og bakterier ud af bihulerne. Videre bliver bihulerne tømt ud i næsen gennem nogle små bihuleåbninger. Hvis fimrehårene ikke er stand til skubbe slimet ud gennem åbningen, samler det sig inde i bihulerne. Derved bliver den naturlige afløbskanel til næsehulen forsnævret eller helt blokeret. Derpå stiger trykket i hulerne og bihulerne bliver hævede og betændte. Der er nu tale om en Bihulebetændelse.
Bihulebetændelse kan have et akut eller kronisk forløb. Oftest opstår lidelsen efter en forkølelse, influenza eller en allergisk reaktion. Der kan dog også være tale om svamp. I nogle tilfælde kan en betændt kindtand i overmunden give betændelse i kæbehulerne.
Symptomer på Bihulebetændelse er trykken i panden, kinder kæben, eller bag øjnene. Næsen er tilstoppet. Der kan også være tandsmerter. Hvis bihulen er øm når man trykker på dem så er det sandsynligt at man har lidelsen.
Forebyggelse af Bihulebetændelse
Det er vigtigt at drikke nok vand i løbet af dagen ellers kan slimen i bihulerne blive for tyktflydende. Det er også vigtigt at undgå tobaksrøg, som kan irritere slimhinderne.
For at undgå at afløbet fra bihulerne til næsen lukkes i forbindelse med en forkølelse kan man skylle næsen med saltvand med en næsekylningskande.
Behandling af Bihulebetændelse
Se også:BHI Sinus
Trikatu er en blanding af urter, Sort peber, Lang Peber og Ingefær. Blandingen formindsker slim i alle kropsåbninger og er derfor fortrinlig til en langsigtet forebyggelse og behandling af Bihulebetændelse.
2. Lysterapi
Indenfor Ayurveda er Bihulebetændelse forårsaget af Kapha (slim) og Vata (luft elementet) som begge er kolde af natur. Som følge deraf vil en varm (pitta) lysterapi virke for de fleste former for betændelse i bihulerne. Ofte vil en akut betændelse kunne fjernes på 10-12 minutter.
Behandlingen er ikke effektiv hvis årsagen til problemet er en betændt kindtand som giver kæbehulebetændelse. Hvis årsagen til Bihulebetændelsen er allergi overfor bestemte fødeemner, f.eks slimholdige mælkeprodukter, vil lysterapiens virkning kun være midlertidig
Fremgangsmåde
1.Dæk øjnene med et stykke bomuldsstof
2.Lys på bihulerne, pandehulerne osv. med en arkitektlampe o. lign. med en 60 watt glødepære. Det skal være en af de gammeldags glødepærer som har hele farvespektret og udsender varme. Pas på ikke at brænde huden.
3.Afbryd behandlingen efter ca. 10-12 minutter.
Kontraindikationer
Hvis man har en meget varm konstitution (kaldes Pitta i Ayurveda,) kan lysterapi ikke anbefales mod Bihulebetændelse, da der kan opstå sviende fornemmelser i øjnene.
Udgivet d. 8/4 – 2016 af Kristian