Vaccinationsskader

Alternativ Behandling

Homøopatisk Behandling af Vaccinationsskader

Den historiske baggrund

Hahnemann har med sit homøopatiske pionerarbejde på mange områder ydet et bidrag til en sundhedslære, som er i overensstemmelse med naturen. Man opdagede ret hurtigt, at koppevaccinationen var sundhedsfarlig, og der blev gjort forsøg på at afskaffe den. I begyndelsen troede Hahnemann, at Jenners metode (Vaccination) til  var homøopatisk. Men han blev snart klar over, at Jenners metode ikke kunne være den rigtige fremgangsmåde. Denne opfattelse nåede han til, da han dels så de enorme virkninger  vaccinationen havde, dels selv havde gjort dårlige erfaringer med ikke-potenserede medikamenter, som han havde brugt homøopatisk på sine patienter. Det er interessant at tænke på, at året 1790 blev et afgørende år for både homøopatien og vaccinationen. I dette år blev Jenner opmærksom på kokoppevaccinens profylaktiske virkning, og Hahnemann gennemførte sit eksperiment med kinabark. Derved opdagede Hahnemann Lighedsloven og grundlagde homøopatien. I 1796 offentliggjorde Hahnemann for første gang den nye behandlingsmetode, og Jenner trådte på samme tid frem for offentligheden med sin vaccinationsteori.

Jenner var barber og kiropraktor. Ideen om, at man kunne opbygge en beskyttelse mod kopper ved at have kontakt med køer, der var smittet med kokopper, fik han fra en bonde. Men Jenner gik et skridt videre, idet han indsprøjtede serum fra kopperamte heste og køer direkte i menneskers blodbaner.

Jenners metode var noget helt nyt. Ganske vist havde Druidepræsteme i det gamle Britanien og i Tyskland brugt fortyndet serum fra menneskekopper, som de ridsede ind i huden som isopatisk beskyttelse mod kopper, men de benyttede ikke dyreserum. Også Paraselsus underviste i og benyttede isopatiske metoder ved behandling og profylakse af sygdomme (Isopati = Lige helbredes med lige).

Disse metoder til beskyttelse blev også afprøvet af mange andre helbredere. På grund af de utallige uheld som følge af vaccination, især under den alvorlige koppeepidemi fra 1860 – 70, blev vaccination omsider forbudt i 1870. Det var Pasteur, der gennem sine personlige forretningsforbindelser fik genindført vaccinationen .

I lang tid var Hahnemann fortvivlet og vidste ikke, hvordan han skulle behandle de skader, der var opstået på grund af brugen af medikamenter og vaccination. Han anså disse skader for at være uhelbredelige. I næsten 40 år forskede han for at færdigudvikle sin nye lægevidenskab homøopatien. Den nye viden og kendskabet til midlerne måtte møjsommeligt og langsomt gennemarbejdes. Derefter brugte han de sidste 15 år af sit liv på at finpudse denne viden. I denne periode udviklede han også sit kendskab til højpotente midler. Under visse omstændigheder er de en vigtig forudsætning for en heldig behandling af vaccinationsskader.

Den fremherskende medicinske holdning gik i retning af at bruge stadig mere vaccine udviklet på dyr. Homøopaterne udviklede samtidig deres egen beskyttelse mod infektionssygdomme ved hjælp af nosoderne.

Nosodens rolle

De homøopatiske nosoder, som er fremstillet af vacciner og sygdomsmateriale fra de sygdomme man vaccinerer imod indenfor konventionel medicin, har vist sig at være vigtige midler til at helbrede skader efter vaccinationer, fjerner blokeringer og helbreder svagheder også hos de som ikke er vaccinerede. I nosoderne er der ikke fysisk stof tilbage, men et energimønster.

Begrebet  stammer fra det græske ord “nosos” = sygdom. Det hører udelukkende til inden for det homøopatiske ordforråd. Nosoderne, er homøopatiske lægemidler. De spiller en stor rolle ved behandlingen af vaccinationsskader. Ifølge Isaac Golden er der dog ingen garanti for at homøopati kan helbrede en vaccinationskade. Så det sikreste er at undgå vaccination.

En nosode bliver fremstillet af produkter, der stammer fra sygdommen. Brugen af nosoder som profylakse mod infektionssygdomme svarer i grunden til vaccinationsprincippet. Den principielle forskel fra den allopatiske vaccination ligger deri, at nosoden bliver forædlet ved potensering og ikke mere virker på den fysiske krop, men på energikroppen.

Sygdomsnosoden er at foretrække frem for vaccinationsnosoden ved forebyggelse af sygdomme (homøoprofylaksse). Ifølge Isaac Golden er nosoder fremstillet af vaccinen til gengæld mest effektiv i behandling af vaccinationsskader .

Nosoderne indeholder indbegrebet af sygdommenes grundmønster. Mennesket reagerer ifølge sine medfødte anlæg forskelligt på de forskellige vacciner.Hvis den vaccinerede allerede på forhånd aktivt har mønsteret på den sygdom, der vaccineres imod, i sig, så sker der en kraftig forværring af sygdommen, således at sygdomsnosoden bliver en del af hans mønster.

I andre tilfælde kan vaccinationen blokere for et bestemt område, således at sygdomsnosoden eller vaccinenosoden bliver nødvendige som blokademiddel. Når vaccinationen svækker patienten, så udskillelsen via lever, nyrer, hud og tarm får en skadelig virkning, så bliver nosoden nødvendig som reaktionsmiddel.

De store nosoder (som tuberculinum, carcinomium etc.) har i deres struktur vaccinationssygdommens grundmønster, fordi vaccination også kan udløse kræft, syfilis, AIDS osv. Derfor kommer de meget ofte i betragtning ved behandling.

Eksempler på nosoder:

Variolinum er koppenosode (lat. variola = kopper) og Vaccinum er koppevaccinen. Hering var én af de første homøopater, der lavede forsøg med nosoderne Variolinum og Vaccinum mod følgerne af koppevaccination.Han kom til den slutning, at Variolinum var bedre end Vaccinum (Stapf arkivet, brev af 28.7.1834. Herings medicinske skrifter, Burgdorfs forlag).Boenninghausen anbefalede og brugte Thuja både som forebyggelse og som helbredelse i forbindelse med kopper. Thujas lighed med kopper blev af Kunkel og senere af Goullon brugt som basismiddel til at imødegå og helbrede følgerne af koppevaccination. De skadelige følger af vaccination kaldte de Vaccinose.

Burrnet havde mange erfaringer med Vaccinose og skrev en bog med praktiske råd: “Vaccinose og dens helbredelse med Thuja.” (Müller og Steinickes forlag).

Polionosoden bliver fremstillet af rygmarvsvæsken fra poliopatienter. Polionosoden bliver hovedsagelig brugt, for at opløse de fysiske og psykiske blokeringer og beskadigelser, som er opstået på grund af poliovaccinationen. Polionosoden  spiller, en vigtig rolle ved behandlingen af mange sygdomme af nyere dato såsom neurodermitis, høfeber, allergier, multiple sklerose, Alzheimers syge, autisme og AIDS.

Nosoden Pertussin mod kighoste og mæslinger

Homøopaten kan anvende nosoden Pertussin mod kighoste. I modsætning til den toxiske koncentionelle vaccine er denne ikke-toksisk og uden bivirkninger. Den kan derfor uden risiko gives til alle børn – selv meget små.

Ligesom konventionel vaccine er der usikkerhed mgt. varigheden af nosoden pertussin mod kighoste. Eftersom homøopatisk medicin er ekstrem billig er der ingen medicinal-virksomhed der har vist interesse i at teste den. Der er jo heller ikke noget de kan tjene penge på.

Nosoden Morbillinum mod mæslinger

Denne nosode bruges i homøopati udover nosoden pertussin mod mæslinger. Til forskel for vaccine er Morbillinum nosoden fuldstændigt ikke-toksisk og kan gentages uden risiko. Isaac Golden nævner også i den sammenhæng det homøopatiske middel Pulsatilla mod forebyggelse af sygdom.

Naturlægernes muligheder

Naturlægerne forebygger kopper og andre smitsomme sygdomme bedst muligt ved hjælp af en naturlig hud- og kropspleje og en tilsvarende diæt. Men de er også i stand til at helbrede kopper. “Skolemedicinen formåede ikke at helbrede kopper og andre sygdomme, derfor tog den tilflugten til vaccination.” (F.E.Bilz)

Serum som bærer af sygdomsessensen

Et serum bliver udvundet af blodplasma fra dyr, der bliver kunstigt smittet med sygdommen. Serumet indeholder essensen af det pågældende levende væsen ikke blot fysisk, men også psykisk. Det indeholder det væsentligste af denne dyrearts følelser.

Når et serum bliver sprøjtet ind i et menneskes krop, så bliver dette menneskes følelser påvirket af dyrets essens.

Med hensyn til vaccinationsserum har vi altså ikke bare med et normalt fremmedlegeme at gøre, men også med det pågældende dyrs emotionelle struktur. Selv om fremmedlegemerne kunne skilles fra, så vil mennesket blive skilt fra det at være et menneskeligt væsen, og i ekstreme tilfælde blive reduceret til at være et dyrisk væsen. Jo mere ustabilt et menneske er, i jo højere grad vil det blive skilt fra sine egne væsentlige følelser, dvs. jo mere sygt vil det blive.

Vaccinia og Vaccinose

Vaccinationsskader og følgevirkninger af vaccination bliver officielt ofte stærkt draget i tvivl af den etablerede medicin. Det er mest akutte reaktioner der bliver anerkendt. De bedømmes endda som noget positivt. Så er vaccinationen “slået an”. Organismens reaktion kalder man Vaccinia. Men det er  de dybtgående, livsforstyrrende kroniske følger, vi skulle interessere os for. Disse følgevirkninger kalder homøopaterne Vaccinose.

Diagnose

En vaccination kan i sjældne tilfølde føre til en lettere betændelsesproces i hjernen. Hvis den udvikler sig til en encephalitis, så har vi med et alvorligt tilfælde af vaccinationsskade at gøre. De lettere betændelser varer ifølge Reich og Reichenbach mindst 4 år og heler op med dannelse af ar (Sklerose.). Sygdommen Multiple Sklerose optræder ofte efter vaccinationer eller sygdommen forværres heraf. Den fandtes ikke før indførelsen af vaccination.

For terapeuterne er det meget vigtigt at kende de mulige symptomer efter vaccinationer for på forhånd at kunne imødegå vaccinations blokader. Følgende symptomer kan tyde på en vaccinationsskade (ifølgeDelarne:”Vaccination, den utrolige fejltagelse” – Reichenbach og Rory Roys erfaringer): -overfølsomhed i hovedet over for blæst og kulde, må altid gå med hue -manglende temperaturregulering, bliver syg ved den ringeste temperaturforandring, kan hverken tåle varme eller kulde -kan ikke tåle sollys (bliver svimmel, får hovedpine) -forøget modtagelighed for infektion, lige fra let snue til høj feber -pirrelighed, intolerence, depression -høfeber og alle slags allergier.

-multiple sklerose -autistisk adfærd
-konstant træthed uden årsag (fatigue syndrom)
-skelen (især efter FSME-vaccination)
-indlæringsvanskeligheder (FSME og polio)
-pludselig fosterdød (især efter difteritis vaccination)
-neuroser (tvangs- angst- og hjerteneuroser)
-skizofreni
-karies (nøjagtig et år efter vaccination)
-synssvækkelse
-åndssvaghed, idioti, langsom åndssløvhed -leverforstyrrelse som følge af hjernesygdom
-stærk trang til sukker (fordi tarmen ikke mere selv kan danne sukker af sti-velse som følge af stofskiftesygdom)
-anorexia nervosa
-identitetsvanskeligheder, en følelse af fremmedgørelse, mangel på selvtillid, vanskeligheder med at skelne -leukemi, AIDS
* Kliniske diagnosemuligheder:
Computertomografi (røntgenbillede)
Elektroencephalogram (EEG)
* Fremgangsmåder, som ikke er anerkendt af skolemedicinen Bioplasme print
Kirlian fotografering Elektroakupunktur Bioenergetisk funktionsdiagnose Elektromagnetisk blodtest Mora etc.
Alle vaccinationer – hvad enten de efterlader synlige skader eller ej – blokerer for en homøopatisk behandling. Ved cocktailvaccination er det ofte vanskeligt at fastslå, hvilken vaccine et menneske ikke kan tåle. Vi kan imidlertid orientere os efter de skader, der optræder efter bestemte vaccinationer, så vi kan give den rigtige vaccinationsnosode.

Skader, der optræder efter poliovaccination

Hududslæt, neurodermitis, betændelse i hals og mandler, mavesmerter, snue, epilepsi, katar i de øvre luftveje, sent udviklet, sent tandbrud, menstruationsvanskeligheder, lammelser.

Skarlagensfeber

Lunefuld, utålelig, nyresygdomme

Mæslinger

Luftvejsproblemer

Røde Hunde

Vaccination mod røde hunde viser ofte en skadelig virkning på det psykiske område. Den, der er blevet vaccineret mod røde hunde, er i første række ikke i stand til rigtigt at foretage en vurdering af sin situation og vil hellere give afkald på mange ting frem for at løbe den ringeste risiko. Han frygter de værste konsekvenser af alt, hvad han foretager sig, og tager derfor kun begrænset del i alt. Det typiske eksempel ser man hos et barn, som aldrig kan tillade sig at lave sjov i skolen. Han gør nøjagtigt det, som man forlanger af ham, men har ikke selv noget initiativ. Han kan sine lektier, men derud over kan man ikke forlange noget af ham. Heldigvis giver denne vaccination så ringe beskyttelse, at de fleste alligevel får røde hunde i en eller anden form, og dermed kan ophæve skadevirkningerne.

Behandling af vaccinationsskader med Homøopati i almindelighed

Da der kun fandtes koppevaccination, blev Thuja anset for at være hovedmidlet mod vaccinationsskader. Det Syntetiske Repertorium (Haugs forlag) giver os 30 midler mod følgerne af vaccination, og deri er ikke medregnet hverken de nyere vaccinationsnosoder eller nosoder fra sygdomme, der bliver vaccineret imod.

Boericke anfører 10 midler mod Vaccinia, der ofte viser sig på huden. I dag er behandling af kroniske vaccinationsskader vigtigere for homøopater, fordi for eks 25% af den amerikanske befolkning er vaccinationsskadet ifølge amerikansk forskning (Coulter). I USA er der jo vaccinationspligt, så i lande, hvor der ikke bliver vaccineret så meget, er tallet tilsvarende lavere.

At alle vaccinerede på en eller anden måde er blevet skadet, fremgår af den grundlæggende tanke, at noget sundhedsskadeligt altid har en virkning. En homøopatisk behandling af vaccinationsskader adskiller sig teoretisk ikke fra behandlingen af andre sygdomme. Faktisk bliver alle sygdomsfremkaldende faktorer som for eks miljøet, arbejdet, arbejdspladsen, sociale forhold, vac-cination etc. medinddraget og sammenkædet med hinanden.

Homøopatiens grundlæggende principper kan også anvendes over for problemet vaccination. Når vi her taler om vaccinationsskader, mener vi alle slags : De skader, der er fremkaldt af alvorlig beskadigelse af myelinskedeme, som for eks. autisme, psykiske handicaps, minimale hjerneskader, men også de lettere skader efter vaccination som for eks. generel svækkelse af immun-forsvaret, psykiske forstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, angstneuroser etc.

Når vi vil behandle en bestemt sygdom hos et menneske, må vi først studere og analysere de kliniske symptomer. Først vælger vi på forhånd ved hjælp af Materia Medica (håndbog over lægemidler) en gruppe midler, som kan helbrede en lignende sygelig tilstand. Det er vores hovedmidler ved behandlingen af denne sygdom. Alle pt. bliver studeret individuelt, for at finde frem til deres specielle kendetegn. Nu kan vi så finde det aktuelle konstitutionsmiddel inden for denne gruppe. I komplicerede tilfælde er det nødvendigt med en hel række midler. Når vi betragter autisme og hyperaktivitet som to ekstremer, en trækken-sig-ind-i-sig-selv over for en udadgående handlen, så ser vi, at egentlig har alle mennesker begge dele i sig. Begge holdninger er udtryk for en manglende kontakt med virkeligheden. Når et menneske er rask trækker det sig tilbage i rette tid, for så på et givent tidspunkt at vende sig udad og handle. Når denne naturens grundlæggende tilstand bliver bragt ud af ligevægt, så opstår dersygdom. Man holder mere fast i den ene tilstand, og gennemlever i ringere grad den anden.

Teoretisk kan alle midler, der har disse to ekstremer, komme på tale. På denne måde arbejder homøopaten sig med sit værktøj frem til at overvinde en bestemt sygdom. Hahnemann viste os dette for første gang ved forebyggelse og helbredelse af den asiatiske kolera. Ud fra koleraens patogenese arbejdede han sig frem til tre hovedmidler: Camphor, Cuprum og Veratrum Album.

På denne måde er homøopatien teoretisk set væbnet mod alle kendte og endnu ukendte sygdomme, da der ligger et kendt mønster til grund for alle sygdomme. Det ene bygger på det andet, én erfaring beror på den foregående. Ethvert middel må så alprøves og sammenlignes med andre midler med hen-syn til klientens specielle og almene symptomer. I den sammenhæng betragter homøopaten ikke dette udvalg af midler som endegyldigt. Han er fleksibel, og hvis det er nødvendigt, griber han også til andre midler, som han ikke havde med i sit første valg.

Svækkelse af immunforsvaret ved cocktailvaccination

Mennesker, der har fået cocktailvaccination, er særligt udsatte De får en grundlæggende svaghedstilstand, som hører til Pyrogeniums egenskaber. Denne iagttagelse stammer i første række fra Dorothy Shepherd fra tiden omkring 1. verdenskrig. Det forekom hende påfaldende, at de soldater, som fik cocktailvaccinationen, altid blev angrebet af en meget kraftig influenza, som ofte havde døden til følge. Hvis soldaterne blev behandlet homøopatisk, så reagerede de godt på Pyrogenium som antidotningsmiddel efter cocktailvacci-nationer. Denne iagttagelse stammer fra den tid, da der ikke fandtes andre nosoder. Efter vores mening er den ikke desto mindre virksom.

Behandling af de akutte følger af en vaccination (Vaccinia)

Disse kan behandles homøopatisk med godt resultat, og afgiftningen fremskyndes.

Aconi

Høj feber, tør hud, uro, angst, stor tørst

Antimonium tartaricum

Særlig anvendelig, når der er blevet vaccineret i forbindelse med en bronchitis, som er akut eller ved at klinge af. Ved vaccinationen sker der en forværring af bronchitisen, pt. bliver svækket, bleg, tørster ikke eller vil kun have små mængder væske. Åndedrættet er besværet, næsten astmatisk, næse-fløjene bevæger sig kraftigt under åndedrættet, særligt ved lungebetændelse.

Apis

Apis kommer på tale, når den vaccinerede er meget varm. Der dannes et udslæt, der minder om nældefeber og ødemer, som kan udvikle sig til bylder. Ind imellem fryser pt. meget, men finder alligevel et varmt værelse uudholdeligt. Pt. tørster ikke.

Arsenikum album

Ved arsenik kan der ligesom ved Antimonium tartaricum opstå åndenød. Stærk afkræftelse og svaghedstilstand, langsomt udvikler der sig høj feber. Pt. er meget urolig. Ansigtsudtrykket er angstpræget.

Crotalis horridus

Akut betændelse af huden, brændende. Dannelse af små blærer eller vabler, der er fyldt med en mørk væske. Blodforgiftning grænsende til kold-brand. Pt. kan være meget afkræftet. Hæmolytisk ikterus.

Echinacea

Det vigtigste middel ved infektioner fremkaldt af dyregift, kommer hyppigt på tale efter vaccinationer, særligt hvis vaccinen består af dyreserum. Blodforgiftning og septiske tilstande, som kan forekomme efter stivkrampe-vaccination, bylder eller koldbrand ved vaccinationsstedet. Lymfekirtlerne hæver. Meningitis. Almen svækkelse og depressiv tilstand. Omtåget, søvnløs, hovedpine og hedeture. Tilbøjelighed til hyppige, uregelmæssige, faretruende feberanfald ved den mindste kuldepåvirkning. Kraftig svækkelse af immunfor-svaret. Alle afsondringer stinker stærkt. Dosering: anvendes lokalt med urtink-tur. Indvendigt med urtinktur op til C200. 

Hepar sulfuris

Akutte bylder og bullenskab efter fejlagtig injektion af vaccine i lymfebanen. Det banker i de betændte lymfebaner. Hepar sulfuris mennesker er for det meste forfrosne og overfølsomme over for berøring og smerte.

Malandrinum

Meget vigtigt middel ved bullenskab efter vaccination. Pustuløse udslæt med dertil hørende hyppig hovedpine og kraftige smerter i rygraden. Der kan forekomme mørk, stinkende diarré. Sindstilstanden er forvirret og omtåget. Malandrinum kan fjerne vaccinationsar. Kronisk eksem, ondartede pustler (vabler) og furunkulose. Det blev tidligere af mange homøopater anvendt som det vigtigste forebyggende middel mod kopper.

Kalium chloricum

Vaccinationsskademe viser sig i munden som blegner og smertende sår med rigelige mængder spyt og sekretion fra maveslimhinden. En fornemmelse af tryk i mave- og leverområdet. Subakut hepatitis. En tilbøjelighed til diarré med rigelig afføring og grønligt slim. Opkast er grønligt.

Kalium Muriaticum

Dyspepsi. Subakut eller kronisk mavekatar med leverinsufficiens. Stor appetit, manglende evne til at fordøje maden, især fed mad. Fornemmelse af tryk i epigastrium, bliver søvnig efter maden. Opstød, der smager af fedt. Fysisk og psykisk svækkelse med irritabilitet.

Mezereum

Kløende udslæt og eksem. Tykke skorper og bullenskab. Kløen bliver værre, når man vasker sig. Udslæt værre ved varme.

Rhus toxicodendron

Udslæt, erythematisk eller blæreagtig. En voldsom, kløende brænden. Blærerne er omgivet af en mørkerød ring.

Sarsaparilla

Kløende tør hududslæt eller udslæt med stærk sekretion. Forværres ved vask, fugtig-koldt vejr og før menstruation. Varme forværrer kløen; hvis man kradser på udslættet, skifter kløen sted. Afmagring med rynket hud.

Silicea

Feber og nerveirritation. Hjerne- og ørebetændelse. Den vaccinerede kropsdel svulmer op. Vaccinationsstedet bliver betændt. Der kan dannes ab-scesser eller bylder på skulderen. Blæreagtigt udslæt ved ørerne, i ansigtet og på benene. Udslættet er skælagtigt.

Gunpowder

Meget dårligt almenbefindende. Recidiverende abscesser eller furunk- ler. Blodforgiftning. Midlet anvendes i lave potenser.

Variolinum

Tilbøjelighed til smertefuld herpes. Pustuløse, smertende udslæt. Den vaccinerede har feber og sveder. Han har ondt i alle muskler. Desuden stærke smerter i lumbal- og sacrumområdet.

Vaccinum

Nosoden fra kokoppeserum kan have en gunstig indvirkning på en ekstremt kronisk forløbende vaccinationsskade, samt depressiver og psykoser. Nervøs, urolig, dårligt humør, klynkende, glemsom. Stærk hovedpine, almen svækkelse, manglende appetit og fordøjelsesvanskeligheder. Livskraften er undertrykt.

Thuja

Thuja har homøopaterne benyttet mod forskellige følger af  især koppervaccination.  Desuden er den anvendelig for de få som har midlet som konstitutionsremedie. Thuja Den har en meget depressiv virkning på livskraften og er særlig vigtig mod kroniske skader, men også mod akutte feberanfald af uklar oprindelse som følge af vaccination. Følelse af nedtrykthed. Livsgnisten er meget svækket. Meget plagsomme mavekramper. Kan kun sidde sammenkrøbet, børn spjætter meget med benene og trækker dem op under sig. 

Ængstelig, nem at ophidse, lukket over for fremmede, trækker sig ind i sig selv. Almen svækkelse med en følelse af at være syg. Udslæt, eksem, bylder. Neuralgi, hovedpine, forstyrrelse af udvikling og vækst. Hævede kirtler, tilbøjelighed til fedme, især bækken og hofter. Vorter, kondylomer, brunlige pletter i huden. Bliver let forkølet, kronisk snue. Lammelser. Fordøjelsesbesvær med fastsiddende, hårdnakket flatulens. Lokal sved særligt på utildækkede dele af kroppen

Udover homøopati  kan man styrke barnets generelle immunitet ved at sikre at hele familien får en næringsrig og afbalanceret kost. Massage og rebounding (speciel trampolin) vil også hjælpe kroppen med at slippe af med toxiner.

Kilder:

“Homøopatisk behandling af Vaccinationsskader” Rory Roy & Carola Lage-Roy –

Udgivet på Forlaget Klitrose 1995.  Udsolgt fra forlaget.

Isaac Golden – Vaccine Damaged Children

MMS_Health Recovery Manual – Jim Humble 2015