Syre Base Balancen Pral Nøglen til en Sund, Slank Krop

Syre Base Balancen Pral – Nøglen til en Sund, Slank Krop

Syre Base Balancens Opdagelse

Syre Base Balancen vejen til en Skøn og Sexet Krop
Syre Base Balancen – Nøglen til en Sund, Slank krop

Der findes i hundredevis af balancer mellem organer, celler og mineraler på alle niveauer i kroppen. Syre Base Balancen er en af de vigtige overordnede kemiske balancer som styres af kroppens evne til at omsætte og udskille syrer og baser.

Den tysk-svenske ernæringsforsker dr. Regner Berg, påviste i 30′ erne, at visse fødemidler er syredannende mens andre er basedannende. For at holde kroppen i god balance mente dr. Berg, at man dagligt skulle spise ca. 7 gange så meget basedannende som syredannende mad.

Denne påstand har erfaringsmæssigt i mange tilfælde vist sig at være rigtig, men det der skal til for, at holde Syre Base Balancen i orden, varierer meget fra menneske til menneske og i forskellige perioder i det enkelte menneskes liv. Derfor kan der ikke gives helt faste retningslinier for en kostsammensætning, der under alle forhold er den rigtige.

Her i Danmark var Julia vøldan en af de første som skrev om sine erfaringer med Syre Base Balancen. Niels Erik Jensens skrev nogle glimrende artikler om emnet i Bio-information fra 1982. Kostkonsulent Rie Møller formåede i sin bog “Syre Base Balancen i krop og kost”
at gøre teorierne lettere tilgængelige og praktisk anvendelige. Ernæringsterapeut, Biopat/Naturopath og phytoterapeut/urteterapeut Frede Damgaard har i sit virke gjort et stort arbejde med at udbrede kendskabet til Syre Base Balancen.

Syre og baser måles normalt efter en pH-skala, som går fra 0 til 14, hvor 7 er neutralt.
0   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14
SURT                  NEUTRAL              BASISK (alkalisk)

Skalaen er logaritmisk, således at f.eks. pH 4 er 10 gange så surt som pH 5 og 100 gange så surt som pH6. Alle
væsker kan inddeles efter syrer og baser. Her er eksempler på nogle opløsningers naturlige Ph Værdi.

Opløsning         PH
Akkumulatorsyre……….1,0
Citronsaft……….2,3
Cola……….2,5
Eddike……….2,9
Druer………. 2,9
Jordbær………. 3,3
Appelsinjuice……….3,5
Vin 3,5
Vaginalsaft……….3,8 – 4,5
Yoghurt……….4,2
Øl……….4,5
Hytteost………. 4,5
Ahornsirup………. 4,6
Kaffe……….5,0
Mælk……..6,5
Vand……..7,0
Æg……… 8.0
Ammoniakvand………11,5
Natronlud……….13,5

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/PH

I det følgende ser vi på hvad der sker med syre base værdierne, når fødevarerne kommer en tur igennem kroppens fordøjelsessystem.

Syre Base Balancen og PRAL Systemet

For at få viden om hvad der sker i kroppen, ved indtagelse af henholdsvis syre- og base dannende fødevarer, må man se på hvordan omsætningen sker i kroppen. Man kan nemlig ikke bruge fødevarens naturlige PH-værdi som en rettesnor for om den er syre- eller basedannende i kroppen.

Internationalt er forskerne blevet enige om, at måle oversyring af kroppen ved hjælp af PRAL – Potential Renal Acid Load’s,. Tyske forskere *2) udarbejdede i 1995 dette system der måler den potentielle syrebelastning af nyrerne pr. 100 gram af en bestemt fødevare. Gennem måling af mængden af syrer og baser, der udledes gennem urinen efter indtagelse af en fødevare, er man i stand til at bestemme den pågældende fødevares syre/base-påvirkning. Der må være ligevægt mellem syre-dannende og base-dannende stoffer i kosten, for at den er optimal.

Positive PRAL-værdier viser syre-dannende fødevarer
Negative PRAL-værdier viser base-dannende fødevarer

Når æg har PRAL værdien 8,2 betyder det således at de er syredannende, men ikke så meget som Camembert ost. I det følgende kan man aflæse fødevarernes påvirkning af Syre Base Balancen efter PRAL-systemet: Fødevarerne er inddelt i 6 grupper.Tabellen er tilpasset fra: http://www.regenesismedicalgroup.com/

1. Kød, Fisk, Æg og MælkeprodukterAnd……….4,1And, magert……….8,4
Bøf på dåse(Cornet Beef)………13,2
Bøf, mager……….8,8
Camembert ost……….14,6
Cheddar ost, fedtfattig……….26,4
Emmentaler……….21,1
Fløde, frisk el, syrnet……….1,2
Flødeis, vanilje………. 0,6
ForlorenSkinke……….10,2
Fristkost (Lavet af sødmælk)……….0,9
Gauda Ost………18,6 Griselever……….15,7
Gås, Mager……….13,0
Hare, mager……….19,0
Helleflynder……….. 7,8
Hytteost, naturel……….8,7
Hård ost, gennemsnit 4 typer………19,2
Kalkun, Kød uden skind……….9,9
Kalvekød, mørbrad……….9,0
Kalvelever……….4,2
Karper………. 7,9
Kefir………. 0,0
Kuller……….6,8
Kvark (Quark)……….11,1
Kylling, kød u.skind………8,7
Kærnemælk………. 0,5
Laks………. 9,4
Lam, mager……….7,6
Leverpølse……….10,6
Muslinger……….15,3
Oksekød, magert……….7,8
Okselever……… 15,4
Ost, Blød og fuldfed……….4,3
Parmesanost……….34,2
Pølser……….6,7
Pølser(Cervelat)……….8,9
Pølse, Wiener……….7,7
Rejer,(Prawn)……….15,
Rejer (Srimps)………. 7,6
Rejer,(Tiger Prawn)……….18,2
Salami……….11,6Sandart………. 7,1
Sardiner, i olie……….13,5
Sild………. 7,0
Skummemælk………. 0,7
Smelteost, naturel……….28,7
Smør……….0,6
Smøreost, fed……….13,2
Spegesild………. 8,0
Stor Rødfisk……….10,0
Svinekød, magert……….7,9
Sødmælk, kondenseret……….1,1
Sødmælk, pasteuriseret……….0,7
Torske filet………..7,1
Valle……….- 1,6
Yoghurt, sødmælk, frugt……….1,2
Yoghurt, sødmælk, naturel……….1,5
Æggeblomme……….23,4
Æggehvide………1,1
Æg, hønse,hele……….8,2
Ørred, brun dampet……….10,8
Ål, Røgede……….11,02.2. Korn, Brød, Pasta, Nødder og BælgfrugterAmarant………. 7,5
Boghvede (Hel)………3,7
Brød, bl. hvede (51-89 %) og rug……….3,8
Brød, blandet rug (51-89 %) og hvede……….4,0
Brød, hvedemel, fuldkorn………1,8
Brød, hvedemel, hvid……….3,7
Byg (Fuldkorn)………. 5,0
Bønner, grønne……….-3,5
Cornflakes……….6,0
Fuldkornsbrød……….7,2
Hasselnødder……….-2,8
Havregryn, valset havre……….10,7
Hirse (Hel)………. 8,6
Hvedemel, fuldkorn………. 8,2
Hvedemel, hvidt……….6,9
Knækbrød, rug……….3,3
Linser, grønne og brune, hele, tørrede……….3,5
Majs(Hel)……….3,8
Makaroni………. 6,1
Mandler (Søde)………. 4,3
Nudler……….6,4
Pasta med æg(Spatzie)……….9,1
Peanuts, usaltede………. 8,3
Pistacie Nødder………. 8,5
Pumpernikkel……….4,2
Ris, brune……….12,5
Ris, hvide……….4,6
Ris, hvide, kogte……….1,7
Rugbrød………. 4,1
Rugmel, fuldkorn……….5,9
Rugmel, ikke fuldkorn……….4,4
Spaghetti, fuldkorn……….7,3
Spaghetti, hvidt mel……….6,5
Spelt (Fuldkorn)………. 8,8
Tvebakker………. 5,9
Grovbrød (fuldkorn)……….
5,3 Ærter……….1,2
Valnødder……….6,83.
3. Frugt og GrøntAbrikoser……….-4,8
Agurk……….-0,8Ananas………. -2,7
Appelsiner……….-2,7
Appelsinjuice, usødet……….-2,9
Asparges……….-0,4
Aubergine……….-3,4
Bananer……….-5,5
Basilikum………. -7,3
Bladselleri……….-5,2
Blomkål……….-4,0
Broccoli……….-1,2
Champignon……….-1,4
Citronsaft……….-2,5
Druesaft, usødet………-1,0
Ferskener………. -2,4
Figner, tørrede……….-18,1
Grapefrugt………. – 3,5
Grønsagsjuice (Rødbede, Gulerod og Tomat)………. -3,6
Gulerodssaft………. -4,8
Gulerødder, nye……….-4,9
Jordbær……….-2,2
Kartofler, gamle………. -4,0
Kirsebær……….-3,6
Kiwi……….-4,1
Løg………-1,5
Mango……..-3,3
Peberfrugt, grøn……….-1,4
Persille………. -12
Porrer……….-1,8
Purløg………. -5,3
Pærer, 3 sorter uskrællet, gennemsnitlig……….-2,9
Radise, rød……….-3,7
Rosiner………. -21,0
Rødbedejuice………. -3,9
Salat, cikorie……….-2,0
Salat, gennemsnit 4 sorter……….-2,5
Salat, iceberg……….-1,6
Solbær……….-6,5
Spinat……….-14,0
Squash………. -4,6
Tomater……….-3,1
Tomatsaft……….-2,8
Vandmelon……….-1,9
Vindruer……….-3,9
Æble Juice, usødet……….-2,2
Æbler, 15 sorter skrællet, genemsnitlig……….-2,24.4. Olie og MargarineMargarine……….-0,5
Olivenolie……….0,0
Solsikkeolie……….0,05.5. Drikke, Alkohol og EddikeCoca-Cola……….0,4
Espresso………. -2,3
Grøn Te udtræk……….-0,3
Hvidvin, tør……….     -1,2
Kaffe, udtræk 5 minutter……….-1,4
Kakao, lavet med letmælk……….-0,4
Mineralvand (Apollinaris)……….-1,8
Mineralvand(Volvic)……….-0,1
Rødvin……….-2,4
Te, indisk udtræk………-0,3
Urtete………-0,2
Vineddike, balsamico……….-1,6
Æblevineddike………. -2,3
Øl, almindelig……….-0,2
Øl, lys………. 0,9
Øl, stærk (porter)………. -0,16.6.Sukker, Kager og Slik Chokolade, bitter……….0,4
Chokolade, mælk……….2,4
Honning……….-0,3
Ice Cream (Flødeis el.med frugt )………. 0,6
Madeira kage……….3,7
Marmelade……….-1,5
Nougat Hasselnøddecreme………. -1,4
Sukker, brun………. -1,2
Sukker, hvidt……….-0,1

Syre Base Balancen og Mineralerne

Udfra listen fremgår der følgende:
■    Syredannende Fødevarer: Ost, æg kød, fisk, korn, smør,bælgplanter, de fleste nødder, og mælkeprodukter bortset
fra valle
■    Basedannende: Alle frugter og grønsager samt hasselnødder.
■    Neutrale: sukker og olier.

Som vi så tidligere virker citronsaft syrlig med en naturlig PH på 2,3, dvs. det er nok til at spolere tændernes emalje. Når Citronsaften bliver omsat i fordøjelsessystemet virker den imidlertid som en base med en PRAL værdi på -2,5,. dvs. Citronsaft er basedannede. Hvorfor?

Æg er naturligt basisk med en PH på 8,0, men det giver en sur urin med en PRAL værdi på 8,2. Dvs. Den er syredannende. Hvorfor?

Citron uden skal indeholder følgende næringsstoffer pr 100 g:
Kulhydrat 9,3 gr.
Fedtstoffer 0,3 gr.
Proteiner 1,1 gr.
PH-værdi 2,3 = Sur uden for kroppen
PRAL værdi -2,5 = Basisk når den er omsat

Æg indeholder følgende næringsstoffer pr 100 g.
Kulhydrater 0,8 gr.
Fedtstoffer 9,9 gr.
Proteiner 12,6 gr.
PH værdi er 8,0 = Basisk uden for kroppen
PRAL værdi 8,2 = Sur når det er omsat

NB: Det er madens mineralindhold – og ikke dens mere eller mindre sure smag – der bestemmer værdien i Syre Base Balancen!

Som det ses, er der forskel på næringsindholdet i citroner og æg, idet bl.a. indholdet af kulhydrater, fedtstoffer (især mættet fedt) og proteiner varierer. Et forholdsvis stort indhold af svovl og fosfor i Ost, Æg, kød, fisk osv. giver syreværdier, mens calcium, kalium, natrium, magnesium og mangan i frugt og grønsager giver baseværdier.

Mineralerne er kroppens byggesten og derved essentiel for at kroppen er velfungerende. Citronsyre er sammensat af kul, ilt og brint. Ved omsætning af citronsyre dannes der energi, kuldioxid og vand. Gennem nyrerne udskilles vand og basisk salt, der påvirker urinen i basisk retning. Omsætning af citronen og dens indhold af citronsyre (en organisk syre) giver en basisk reaktion i urinen. Citron er altså basedannende i organismen.

Syredannende Mineraler: svovl, fosfor, klor og Silicium (Kisel). Silicium har en kropsgiftbindende virkning.

Basedannende: Mineraler: Calcium, magnesium, Natirum, kalium,*1) mangan, jern og zink m.fl.

Dyrkningsforhold, jordbund, opbevaring og tilberedning (bl.a. kogning) har indflydelse på syre-base balancen i
produkterne, hvilket jo også påvirker vores balance.
Hvad sker der ved forbrænding af Næringsstoffer i forhold til Urinens PH Værdi
Kulhydrat-omsætningen i organismen:
Kulhydraterne er sammensat af kul, ilt og brint. Omsætningen starter allerende i mundhulen. Dette er det
næringsmiddel som er let at omsætte. Ved omsætning af kulhydraterne dannes der energi, kuldioxid (C02) og vand.
Kuldioxid og vand udskilles gennem lungerne som kulsyre. Omsætningen af kulhydrater giver en neutral reaktion i
urinen

Sukker – en Basetyv

Rafinerede kulhydrater som sukker, organiske syrer og alkohol, der kun består af kulstof og brint, forbrændes til et for nyrerne neutralt produkt. Det skyldes, at de udelukkende forbrændes til kulsyre, som udskilles gennem lungerne som nævnt tidligere.

Noget andet er, at når vi bruger hvidt sukker, farin, sirup m.f,. så tærer vi på kroppens basereserver, idet der forbruges kalk til forbrændingen. Derfor vil raffineret sukker, og iøvrigt også ren alkohol, virke baserøvende og virker altså på samme måde på organismen som de syredannende næringsstoffer. Derfor er sukker en basetyv.

Protein-omsætningen i organismen

Det er først og fremmest proteinerne, der tegner sig for den største andel af de syredannende stoffer. Proteinerne er sammensat af kul, ilt, brint, kvælstof, svovl og fosfor. Proteinerne er sværere at omsætte end kulhydrater idet nedbrydningen først starter i maven som ha r en ph værdi på 2.0.

Ved omsætning af proteiner/aminosyrer dannes der energi, kuldioxid og vand. Gennem nyrerne udskilles der sure forbindelser; svovl- og fosforsyre samt ammonium-ion. Svovl indgår først og fremmest i protein, hvor det er en vigtigbestanddel af de to svovlholdige aminosyrer cystein og me- tionin. Omsætningen af protein giver en sur reaktion i urinen.

Fedtstof-omsætningen i organismen

Fedtstofferne er sammensat af kul, ilt, brint og fosfor. Fedt er sværest at nedbryde. Omsætningen starter først i tolvfingertarmen, hvor galden fra galdeblæren blander fedt og vand. Først derefter kan fedtstofferne nedbrydes. Ved omsætning af fedtstofferne dannes der energi, kuldioxid og vand. Gennem nyrerne udskilles der sure forbindelser; aceteddikesyre, betahydroxysmørsyre og fosforsyre. Fosfor indgår i utallige forbindelser, men kvantitativt betyder fosfolipiderne mest. Det er nogle specielle fedtstoffer, som indgår i cellemembranerne. Det er fordi fosfolipiderne indgår i
fedtstofferne at fedtstoffer virker syredannende. Omsætningen af fedtstoffer giver en sur reaktion i urinen.

Udskillelses – Organerne

Kroppen kan udskille syre igennem:
1. Lunger (udåndingsluften)
2. Nyrer (urin)
3. Hud (sved)
4. Tarm (afføring)
5. Livmoder (menses)

Lungerne

Lungerne er det organ, som skaffer os af med de største syremængder. Det er kulsyren, som dannes ved forbrænding af alle næringsstofferne rundt i cellerne. I lungerne udskilles kulsyren som kuldioxid. Vi har normalt aldrig problemer med kuldioxid-udskillelsen, og når vi taler om syre-base-balance, ser vi helt bort fra lungerne som syre-udskiller, og tænker kun på nyrerne som syreudskiller. Det er en ting, man absolut må lægge meget mærke til, da man ellers ikke vil kunne forstå, at en organisk syre (frugtsyre, mælkesyre, fedtsyre osv.) forbrændes til et neutralt produkt for nyrer. De forbrændes i organismen til kulsyre. Kulsyren skiller vi os af med gennem lungerne og påvirker således ikke urinens surhedsgrad. Ved mangel på søvn og ved stress får man et mere overfladisk åndedræt, som ikke er i stand til at udskille den samme mængde syre.

Nyrerne

Det er altså primært nyrerne eller urinen, vi interesserer os for, når vi taler om organismens syre-base-balance. Selv om nyrerne har en helt fantastisk evne til at udskille syrer, dvs. brint-ioner, så er det meget ofte ikke tilstrækkelig. Der er ikke blot tale om, at brint-ionerne passerer passivt igennem nyrerne ud i urinen, men der sker også en aktiv transport af brint-ioner, idet nyrerne er i stand til at koncentrere blodets brint-ioner knap 1.000 gange. Derved kommer urinens pH helt ned på 4,5. Hvis denne fantastiske kraftpræstation ikke slår til, kan nyrerne selv producere baser for at neutralisere syrerne. Det sker, ved at den danner ammoniak (NH3), som er en base, ud fra aminosyren glutamin (indgår i protein). Denne base har evnen til at optage en brint-ion, og bliver derved til ammonium (NH4+). Hvis du lugter ammoniak i frisk urin,
må du gøre dig klart, at nu er nyrerne nået til sin yderste grænse for syre-udskillelse. Der bruges altså protein til at skille sig af med et stort syre-overskud. Det vil med andre ord sige, at proteinbehovet stiger med syre-overskuddet. Eller vi kan også sige, at hvis vi har syre-base- balancen i orden, får vi et mindre proteinbehov.

Dr. Ragnar Berg fandt, at protein-behovet faldt helt ned til 30-35 gram om dagen. Det er også blevet bekræftet af andre forskere. Hvis man mangler hvile og søvn kan det medvirke til at nyrerne ikke udskiller syrerne tilstrækkeligt. Nyrernes evne til at udskille baser er væsentlig ringere end deres evne til at udskille syrer, idet nyrerne kun kan koncentrere blodets base-indhold ca. 4 gange. Dvs. at blodets pH kun kan komme op på pH = 8,0. Dette er normalt også tilstrækkeligt, med mindre man i misforstået helse-iver kun udvælger stærkt basedannende fødemidler.

Huden

Mennesker er også i stand til at udskille syrer igennem huden, og derfor har vores hud en sur reaktion. Hvis man går i for stramtsiddende og syntetisk tøj virker det hindrende for udskillelsen af syre. Det samme gælder kunstig makeup, deodorant og andre kemikalier man smører på kroppen.

Tyktarmen

Igennem tyktarmen via afføringen kan vi også udskille syrer, det forudsætter dog, at vi har en sund tarmflora. Her kan en Tarmrensningskur med ler hjælpe.

Menses

Kvinden kan ligeledes udskille affaldsstoffer ved den månedlige menstruation.

Syreophobning i kroppen

Det viser sig i mange tilfælde, at de før nævnte 5 udskillelses-organer ikke er i stand til at udskille hele den tilførte syre-mængde. Ganske vist påvirker det ikke blodets surhedsgrad, og det påvirker heller ikke surhedsgraden i de vitale organer og væv, f.eks. muskelcellerne og hjernecellerne. Men syrerne aflejres eller indkapsles i de mindst livsvigtige væv, således at de egentlige funktionsceller holdes intakte.
En vigtig kilde til syreophobning er kemisk medicin. Almindelige smertestillinger tabletter bevirker en syrebombe som midlertidigt dæmper smerterne, som så senere vender tilbage med fornyet styrke, da kroppen er mere tilsyret. Når syrerne hober sig op i kroppen kan det udløse ubehag såsom væskeansamlinger, træthed, smerter, hovedpine, hedeture, infiltrationer, astma, appelsinhud, eksem og tør og uren hud.

Forøger syre indhold: Stress, vrede, sorg, aggression og inaktivitet m.m.
Formindsker Syre indhold: Ro, glæde, tilfredshed, motion, søvn, kærlighed, udløsende ting og faste.

Syreophobninger medfører følgende:

■ Større modtagelighed for infektioner, forkølelse, influenza osv.
Syrerne indklapsles i bindevævet. Bindevævet består af nogle elastiske fibre, som holder alle væv og organer sammen og på plads. Disse fibre bliver mere slappe, når surhedsgraden stiger. Og det er netop det, der sker, når organismen i selvforsvar aflejrer syreoverskuddet i bindevævet. Vi mærker det i form af smerte ved reumatiske lidelser, altså gigtlidelser, eller ved muskelinfiltrationer. I bughulen bevirker det slappe bindevæv, at tarmene synker ned i den nederste del af bughulen, og der opstår forstoppelse. De nedsunkne tarme vil trykke på livmoder og blære, som igen kan medføre forskellige besværligheder med disse organer. Ligeledes vil trykket af tarmene i bughulen bevirke, at tilbagestrømningen af blodet fra benene besværliggøres.

Dette må ikke forstås som den eneste årsag til ovenstående lidelser, men som én af årsagerne. I den forbindelse kan også nævnes, at man ved ischias har fundet, at bruskskiverne mellem ryghvirvlerne er stærkt sure, mens de normalt er neutrale.
Syrerne kan ophobes i ledvæsken, hvorved der opstår reumatisme i leddet.
Afkalkning af skelet. Vore knogler er hovedsagelig opbygget af calcium-fosfat, som er en base. Denne kæmpe basereserve kan organismen tage i anvendelse til neutralisation af syreoverskuddet. Det bevirker ganske vist, at knoglerne bliver afkalket og dermed meget skøre. Denne knogleskørhed er meget almindelig hos ældre mennesker.
Urinsyre -Ophobning. En speciel form for syreophobning er urinsyre, hvorved man kan få urinsyregigt. Man mener også, grå stær er ophobninger af urinsyre-krystaller i øjets linse. Urinsyre er noget, som især dannes ved at spise kød og æg. I denne forbindelse kan der nævnes, at mennesket ikke har noget urinsyrespaltende enzym i modsætning til rovdyrene, som nedbryder urinsyren ved hjælp af enzymet alantoin.
Base overskud. Baser ophober sig normalt ikke i kroppen men der kan opstå base overskud ved akutte sygdomme.

Når Syredannende mad giver Basisk Urin

Selv om man spiser mange syredannende fødevarer kan man komme ud for at urinens PH forbliver basisk. Dette
ses ofte hvis man lider af fødevareintolerance og overfølsomhed. Syrerne bliver herved bundet til hud, led og
muskler.
Dette kan medføre hyppige blærebetændelse , stor træthed over lænden, iskias smerter, ledsmerter, kroniske
infiltrationer i nakke og skuldre,væskeansamlinger, kolde hænder og fødder, hovedpine, migræne. eksem, tør hud,
tørre læber, sarte neglebånd og neglerødder.
Tilstanden forbedres først når overfølsomheden eller intolerancen er indkredset og kosten sammensat efter hvad
kroppen kan tåle. Herefter vil kroppen atter komme i balance og energien vender tilbage.

Når Basedannende Mad giver Surt Urin

Vi har i det foregående sat lighedstegn mellem urinens surhedsgrad og den surhedsgrad, der er inde i organismen. Det gælder også i de fleste tilfælde. Hvis urinen er sur, er det, fordi vi har spist syredannende føde. Men her som overalt er der undtagelser fra reglen. Selv om man spiser ren base-dannende føde, vil man alligevel blive ved med at udskille en sur urin i mange uger, hvis man har store syredepoter i kroppen. Frugter, bær, mælkesyregærede grønsager og æbleeddike indeholder organiske syrer som i organismen forbrændes til kulsyre. Disse udskiller vi igennem lungerne som kuldioxid. De påvirker altså ikke urinens surhedsgrad.

Dog kan der ved tilførsel af meget store mængder frugtsyre til blodet udskilles frugtsyrer direkte igennem nyrerne ud i urinen. Det sker, når leveren ikke kan nå at forbrænde alle de tilførte frugtsyrer. Umodent frugt og bær indeholder store mængder frugtsyre. Syreoverskuddet bliver udskilt igennem urinen som får en sur PH værdi. Derfor skal mennesker med gigt være tilbageholdende med at spise store mængder af ovennævnte fødevarer.

Mælkesyre er også en organisk syre men den er let syredannende i mælkeprodukter. Derfor skal man undgå alle mælkeprodukter under en syreudrensende Diæt.

Udskillelse af syreophobninger

Syre-ophobninger er mange år om at udvikle sig. Virkningen af syre-ophobningen begynder først at vise sig i tyveårsalderen og bliver værre, jo ældre man bliver. Men heldigvis er det også muligt at få syreoverskuddet udskilt igen ved tilførsel af et stort baseoverskud. Man må virkelig gøre sig klart, at der kan være tale om kolossalt store ophobninger af syre, som det kan tage meget lang tid om at få udskilt. Det betyder, at selv om man begynder at spise udelukkende base-dannende fødemidler, er det ikke givet, at urinen dermed bliver basisk omgående. Det kan godt tage ét til flere år, alt efter hvor store syreophobningerne er. Det kan gå hurtige at få udskilt syreoverskuddet ved at tage kosttilskud med organiske basiske mineraler eller ved at gå på en saftfaste, dvs. at man i f.eks. 14 dage kun drikker rå saft af frugt og grønsager.

Kontroller Morgenurinens surhedsgrad

Det er forholdsvis enkelt at kontrollere, om man har orden i Syre Base Balancen. Det gøres ved at måle morgenurinens surhedsgrad, som skal ligge mellem pH 6,5 og 7,0. Den kan dog hos allergikere ligge på pH 7-8 pga., at kalk bindes ved enhver allergisk reaktion. Det er vigtigt, at det er morgenurinen, man måler, da urinens reaktion svinger stærkt i løbet af dagen. Den vil f.eks. gå i basisk retning efter ethvert måltid. Det skyldes, at vi udskiller saltsyre i mavesækken. Saltsyren kommer fra blodet, og blodet påvirker urinens reaktion. Det modsatte sker, når mavesækkens indhold udtømmes i tarmen. Så bliver saltsyren neutraliseret, og det bevirker, at blodets indhold af syre (brint-ioner) bliver større, og urinen bliver dermed mere sur. Endelig vil fødens eget indhold af syrer og baser også påvirke blodet og dermed urinens surhedsgrad.

Derfor får man det bedste udtryk for organismens surhedsgrad ved at måle morgenurinen, som er et gennemsnit for ca. 8 timer. Kun ved måling i 2 uger kan man dog regne med, at urinens pH er en troværdig angivelse af organismens surhedsgrad, da bl.a. psyken, organfunktioner, motion, medicinforbrug m.m. spiller ind på PH-værdiens billede.F.eks. kan man også se en meget sur reaktion på urinens pH-værdi, specielt i starten man begynder at aflæse sin urins pH-værdi, dette fordi man som regel begynder at spise mere baserigt, hvilket jo udskiller syrer. Indikatorpapir kan købes hos materialister, helsekostbutikker eller på nettet. Det er bedst at vælge et, der kun strækker sig over det område, som urinen kan befinde sig i, altså fra 4,5 til 8,0. Man kan også købe et indikatorpapir fra pH 1 til 14, men det er helt unødvendigt, at det dækker et så stort område og gør kun målingen mere unøjagtig.

Sådan gør du!

1. Test af morgenurinen
a) Tis et par sekunder i toilettet før du tisser på strimlen. Der kan være flere syrlige stoffer i starten og slutningen af urinstrømmen, hvilken kan give et misvisende bilede af urinens surhedsgrad.
b) Ryst overskyende urin af strimlen og vent 15 sekunder
c) Sammenlign farverne på strimlen med farverne på indikatorpapir rullen.

2. Test af spyttet
a) Vent 2 timer efter at du har spist eller drukket
b) Vend spyttet i munden og kom det på en ske som strimlen dyppes i
c) Efter 15 sek. sammenlignes farverne på strimlen med farverne på indikatorpapir rullen.

Psyke og Motion

Der bør også nævnes, at man udmærket kan have en sur urin hele livet igennem uden at få de nævnte sygdomme. Det er som regel mennesker, der er i psykisk balance. God og rigelig motion vil også virke i gunstig retning, idet motionen får organerne til at fungere bedre.

Genoprettelse af Syre Base Balancen ved en Syreudrensende Diæt

Spis overvejende base-dannende kost, dvs. kartofler, grønsager og frugt og hvis det tåles, lid korn og hasselnødder. Du kan lave saft af grønsager og frugter. De basedannende stoffer findes nemlig i saften. Ved kogning vil de base-dannende stoffer gå over i kogevandet, og det er derfor meget vigtigt at bruge kogevandet.

Det mest radikale er at gå på en såkaldt faste, hvor du kun drikker råsaft eller kogevand fra grønsagerne. Derved får man den kraftigste udskillelse af syrerne.

Du skal stræbe imod, at din morgenurin får en surhedsgrad på pH 6,5 til 7,0. Når du har opnået denne surhedsgrad, skal du igen begynde at spise lidt syredannende kost for ikke at gå i den anden grøft, som kan give sig udslag i mere akutte sygdomme.

En basedannende kost bør bestå af 20 % syre og 80 % base. Hermed menes tørstofmængde ikke tilberedt føde. Såfremt du ikke har syre-ophobninger i kroppen, skal du regne med at skulle spise 1/4 syre-dannende og 3/4 basedannende føde. Så bliver der ligevægt mellem syre-dannede og base-dannende stoffer i kosten.

Kroppens evne til at regulere syre-base-balancen er større, hvis du er psykisk velafbalanceret, får rigelig motion og frisk luft. En udrensende kost tager sigte på at udrense kroppen for affaldsstoffer (syreophobninger m.m.). Denne kost kan anbefales i kortere eller længere perioder til personer med syredepoter i kroppen.

1. UNDGÅ: Kød, Fisk, mælk, æg, brød, ost, alle mælkeprodukter, valnødder, sukker, spiritus, kaffe, alm. the, stimulanser.
2. UNDGÅ at drikke til måltiderne. Drik før måltidet og vent mindst 1 timer efter måltidet før du drikker en kop vand
3. UNDGÅ at blande frugt og grønt i samme måltid hvis det giver luftdannelser i tarme. Det er helt i orden at blande hvis der ingen gener er.

Fedtstoffer i madlavningen: 1-2 tsk. olivenolie, evt. til let opvarmning + 1-2 tsk. tidselolie/Hørfrøolie til salater, må ikke opvarmes.

Spis meget af rodgrønsager som gulerødder, rødbeder, selleri, pastinak, persillerod m.m. også porre, løg, hvidløg og andre kålsorter.
Spis meget bladgrønsager som grønkål, hvidkål, broccoli samt grønsagstoppe: selleri, rødbede, persillerod, pastinak og tillige meget vilde urter: mælkebøtte, brændenælde, skvalderkål, skovsyre, svinenælde m.m. Spis også meget persille, purløg, karse og lidt peberrod. Lav evt. noget spiregræs f.eks. af lucerne, bukkehornsfrø, og hvede.

Kog grønsagerne uden salt og i så lidt vand som muligt. Gem kogevandet og drik det mellem måltiderne. Alt korn bør sættes i blød i mindst 8 timer og koges i iblødsætningsvandet. Husk at skylle kornet godt inden iblødsætningen pga. skimmelsvampe m.m. Ligeledes med mandler og frø.

l time før (evt. efter) måltiderne kan indtages 1/3 af: Ih liter vand kogt i 1 time (småkoger) med: 1 porre eller løg, 1 stor gulerod, 1 pastinak eller 1 persillerod eller lidt selleri, 2 fed hvidløg, 250 g kartofler. Koges, sies og fordeles over 3 gange. Spis ikke grønsagerne, drik kun afkoget.

Forslag til morgenmad:
1 dl korn + 2 dl vand. Kornet skylles og iblødsættes aften, koges ved svag varme morgen. Som tilbehør til dette kan laves en plantenektar af 1 spsk sesamfrø + 1 spsk hørfrø + evt. 5-10 hasselnødder som blendes frisk hver dag, først tørt og derefter med lidt vand og evt. med -1 banan + 2 iblødsatte usvovlede abrikoser eller 2 spsk rosiner. Humus er kikærtepostej. Postej er vegetabilsk postej. Kun olivenolie tåler let opvarmning.

Udrensende Kost

Morgen:
A. 55% – korn, boghvedegrød eller kartofler
B. 35% – frugt – frisk/tørret – banan og iblødsatte rosiner evt.. usvovlede abrikoser eller alternativt rå grønsager –
gulerod, rødbede, grønt
C. 10% – mandler. solsikkefrø, kokosnød, hørfrø, græskarkerner, sesamfrø, hasselnødder – iblødsatte og skyllede
Frokost:
A. 35% – kogt hirse, kogt korn eller kartofler
B. 55% – grøntsager – rå/kogte, (evt. i starten lidt sprødkogte)
C. 10% – humus, postej, avocado, oliven olie – som anvist i optimal kost, evt. kogte spirer
Aften:
A. 35% – kogt korn, hirse, ris, evt. kartofler
B. 55% – grøntsager – rå/kogte (evt. i starten lidt sprødkogte)
C. 10% – ærter, bønner, humus, postej, olie – som anvist i optimal kost. Evt Kogte spirer (mingbønner eller
kikærter).

Syre Base Balancen og Organiske Mineraler

Ved at indtage organiske basedannende mineraler som kosttilskud i en periode kan man hurtigere fjerne
syredopoterne i kroppen.
• Kelp er tang som er spækket med basiske mineraler.100g tørret Kelp indeholder ca:
Calcium – 680 mg
Magnesium 121 mg
Natrium 3100
Kalium 7500
Starwest’ Betonicals Økologiske Kelp kommer fra Canada. Da det er lettere klæbrigt og ikke smager særligt godt, bør man ikke komme det i smoothies men i stedet skylle 1/8 tsk. dagligt ned med vand. En mere behagelig måde at indtage kelp på er at tage 1 vegetabilsk, NON GMO Kelp Kapsel dagligt fra Natures Way.

Puriner og Syre Base Balancen

Puriner er en gruppe af organiske forbindelser, der findes i te, koffein og urinsyre. Puriner tilføres med føden (kødspiser, te, kaffe, vin), men kan også opbygges i organismen. De udskilles i urinen som urinsyre. Ved forstyrrelser af purinomsætningen kan udvikles forskellige stofskiftelidelser, bl.a. urinsyregigt.

Urinsyrekoncentrationen i blodet kan være forhøjet på grund af kostsammensætningen, svigtende udskillelse gennem nyrerne og cellehenfald (cellehenfald øges ofte i belastede situationer). Ved tilberedning af grønsager, f.eks. kogning, vil nogle purin- forbindelser frigøres i kogevandet. Kog/damp derfor purinholdige grønsager separat og smid vandet væk. Almindeligt grønsagsvand er baseholdigt og godt at drikke i forbindelse med måltiderne og bør derfor ikke blandes med purinholdigt kogevand.

Da purinerne som sagt har stor indflydelse på gigt, er det klogt ikke blot at tage hensyn til kostens syredannende
effekt men også dens indhold af purinforbindelser. Purinindholdet er størst i kød og fisk som jo har et højt proteinindhold i forhold til grønsager. Det er kun i linser, grønne ærter, øl og gær at purinindholdet er meget højt i vegetabilsk mad. Purinindholdet er mellemhøjt i champignons, blomkål og spinat. Ved reumatisme, kredsløbsforstyrrelser, cancer og fordøjelsesproblemer bør purinholdig føde undgås.

Noter

*1) Natrium er syre-bindende og kalium er syre-udskillende, derfor er det meget vigtigt at bruge en damprist/vitamin-rist, da der på den måde bliver mere kalium og andre base-dannende effekter i grønsagerne/kartoflerne.*2)Remer, T og F. Manz: Potential renal acid load of foods and its influence on urine pH. J Am Diet Assoc 1995; 95:791-797.

Litteratur og Links

Bioinformation 1982 – Syre Base Balancen af Niels Eriksen Syre – Base Balancen – Frede Damgaard Syre-Basebalancen i krop og kost – Rie Møller – Forlaget Krop og Kost 2010.Ellen Møller – Spis rigtigt og nyd det – Høst
og Søn 1988.

Udgivet d. 24. Maj 2017 af Kesse