Stanislaw Burzynskis Antineoplastoner
Cancerbehandlingens Ferrari
Stanislaw Burzynskis Antineoplastoner er stoffer, som findes i blodet hos raske mennesker. Neoplasme er græsk og betyder ’ny vækst’; ordet bruges ofte synonymt med kræftsvulst. Opdagelsen og brugen af disse stoffer er knyttet til den polsk-amerikanske forsker Stanislaw R. Burzynski, som fandt ud af, at raske mennesker udskiller dem gennem urinen.
Stanislaw R. Burzynski er en af pionererne indenfor alternativ kræftbehandling. Hans metode er udråbt som en af de mest lovende metoder til at behandle kræft. Hans metoder er dyre men ikke giftige og har resulteret i at mange er bliver fuldstændige helbredte. Dr Burzynski blev født i Polen i 1943. Efter at have studeret medicin og taget en doktorgrad i biokemi emigrerede han i 1970 til USA for at undgå millitærtjeneste i Vietnam.
Som biokemiker havde han fattet interesse for blodanalyser og anvendte de såkaldte kromatografiteknikker til at undersøge proteiner i blodet. Efter at have fået en forskerstilling ved Baylor College of Medicine i Houston gik han i gang med systematiske undersøgelser af urin. Senere fik han bl.a. et stipendium fra National Cancer Institute til videre undersøgelser af den eventuelle sammenhæng mellem kræft og proteiner i urinen.
Dr. Burzynski studerede peptider som er kæder af aminosyrer der er proteinernes byggestene. Han iiagttog at nyrepatienter kun sjældent udvikler kræftsygdomme. Han fandt ud af at det skyldes at disse havde mange flere peptider i blodet end normal, og at peptiderne (kaldt for antineoplastoner) kunne bekæmpe kræft. et faktum,der adskiller disse patienter fra kræftpatienter. Eftersom disse antineoplastoner har vist sig at kunne forhindre at kræftcellerne deler sig uhæmmet var det Burzynskis teori at kræft opstår pga. mangel på antineoplastoner.
Hidtil havde Burzynskis karriere langtfra været kontroversiel. Problemerne begyndte i 1977, da han fratrådte sin stilling ved Baylor College for at starte sit eget forskningsinstitut. Her gik han i gang med at producere antineoplastoner, som han siden testede på patienter på Burzynski Clinic, en specialklinik for kræftbehandling. Indtægterne fra klinikken var med til at finansiere videre forskning og testning.
Som nævnt er antineoplastoner en gruppe peptider, der normalt findes i blodet og urinen. For at få tilstrækkeligt store mængder til behandling af kræftpatienter fremstilles hovedparten imidlertid syntetisk, men enkelte må stadig udvindes af menneskelig urin. De antineoplastoner, der fremstilles på Burzynski Research Institute, udgør mere end 10 forskellige komponenter med virkning på forskellige kræfttyper.
En række af Stanislaw Burzynskis Antineoplastoner er patenteret gennem omkring 20 patenter i mindst 14 lande.
Antineoplastoner gives som daglige intravenøse infusioner over længere tid, som intramuskulære injektioner eller i kapselform.
Dr Burzynski, dokumenterede gennem Fase I-studier, at antineoplastoner er ufarlige, og at de derfor bør kunne tilbydes patienter med fremskreden kræft. Burzynski er ligesom andre pionerer indenfor alternative behandling stærkt forfulgt af medicinalindustrien og myndighederne.
Læs også:
Sådan gør man en kræftpionér fredløs: Stanislaw Burzynski (Ekstern Link)
Burzynski hævder, at kroppen selv kontrollerer kræftudvikling kemisk ved hjælp af bl.a. blodets peptider. Burzynski selv publicerede sine første artikler i begyndelsen af 70’erne, hvor han i bl.a. Psysiological Chemistry and Physics beskrev antineoplastoneme som biologisk aktive peptider i urinen (Burzynski 1973). Han har siden offendiggjort over 180 artikler, og dertil kommer arbejder fra en række andre forskere i Japan, Kina, Italien og Polen. Dr Burzynski har også flere end 160 patenter på hans behandlinger i 35 lande over hele verden.
Kræftceller adskiller sig fra andre celler ved deres hurtigere celledeling. Den skyldes blandt andet en øget aktivitet i proteinsyntesen ved hjælp af visse isozymer, dvs. stoffer som hjælper kræftcellerne til at vokse hurtigere. En undersøgelse i Drugs Under Experimental and Clinical Research hævder, at forskellige komponenter fra urin kan ændre isozymer med kræftstimulerende aktivitet til normale isozymer og derved normalisere cellevæksten (Liau 1989).
En forskergruppe fra Bethesda i USA har præsenteret en række forsøg, hvor antineoplaston AS2-1 hindrede kræftudvikling og hæmmede vækst af kræftceller. Dr. D. Samid, som fremlagde resultaterne ved 9. International Symposium on Future Trends in Chemotherapy, hævdede også, at kræftcellerne faktisk udviklede sig til normale celler under behandlingen, og tilføjede:
“En så dramatisk effekt ser man kun sjældent. Et andet stof- azacytidin kan give den samme effekt, men øger desværre samtidig kræftsvulstens vækst. I samtlige vores forsøg førte AS2-1 til en øget modningsgrad hos cellerne uden at stimulere svulsternes vækst. ” (Samid 1990)
En gruppe japanske forskere har i Journal of Japan Society for Cancer Research beskrevet en klar effekt af antineoplaston 10 på brystkræftceller, som var transplanteret fra mennesker til immunsvækkede mus. Forskerne brugte temmelig store doser og drøfter problemerne ved tidligere dyreforsøg, som har vist blandede resultater. De mener kort fortalt, at antineoplastoneme i større eller mindre grad er specialiseret til forsvar mod kræft hos mennesker og derfor ikke automatisk kan bruges på dyr (Hashimoto 1990).
I følge en artikel i Journal of Steroid Biochemistry har to amerikanske forskere fra Medical College of Georgia vist tydelig effekt af A10 på brystkræft hos rotter. De hævder, at virkningsmekanismen sandsynligvis er en blokering af hormonreceptorer i cellekernen (Hendry 1988).
Fase I-studier med henblik på at afklare spørgsmålet om giftighed.Ud over at konstatere lav giftighed opnåede man i følge Drugs Under Experimental and Clinical Research forbløffende god respons hos patienterne. Selv om det drejede sig om langt fremskreden kræft, så man hos flere patienter en fuldstændig tilbagegang af sygdommen. I en af studierne konstaterede man positiv respons hos 75% af de behandlede (Burzynski 1986).
Behandling med Stanislaw Burzynskis Antineoplastoner ser ud til at have få bivirkninger, men der er rapporteret tilfælde af maveproblemer med oppustethed, hudreaktioner, svimmelhed, let forhøjet blodtryk, lavt kaliumniveau i blodet, lavt blodsukker og let hæmning af knoglemarvsaktiviteten (Burzynski 1986).
Problemet med behandlinger er at de er ekstrem dyre og at der kun eksisterer én klinik i Houston USA. Eftersom klinikken har haft stor succes med at kurere kræft i hjernen så er det primært velstående folk med denne sygdom som har glæde af behandlinger. Ved andre kræftsygdomme så findes det effektive billigere alternativer.
Burzynski er blevet kritiseret for at behandlingerne er dyre. En Intravenøs behandling kan koste optil 50.000 kr. om måneden. Grunden til at behandlingerne er dyre, skyldes dels at Buzynski har meget personale bla. højtbetalte læger ansat, dels at han har en stor fabrik som må producere efter den amerikanske fødevarestyrelses FDA skrappe krav og dels at han har været igennem utallige retssager sponsoreret af medicinalindustrien,
Kilder:
Pierce, Tanya Harter – Outsmart your cancer
Bruset Stig – Kræft og jagten på mirakler
LINKS:
» Cancer is serious business Link til Youtube Video
» Burzynskis Klinik I Houston, USA
» Nyeste Publicerede videnskabelige artikler