Homøopatiske Konstitutionsmidler

For at forstå hvad et konstitutionsmiddel er for noget, vil det være bedst, at jeg først forklarer, hvad der menes med konstitution. Al­le mennesker har en bestemt konstitution, og i den forbindelse tæn­kes der på summen af alle fremherskende legemlige og psykiske ken­detegn, der karakteriserer det enkelte individ. Det er personens ud­seende, holdning (krop og bevidsthed), hud- og hårtilstand, vægt, høj­de, temperament, vilje, udstråling m.m. – kort og godt, så tænkes der på menneskets personlighed og særegenhed. 

Alle mennesker har hver deres særpræg;. – ingen mennesker er i fy­sisk og psykisk forstand ens. Hos det enkelte individ hersker der en bestemt basis af evner og udviklingspotentiale, og for at mennesket kan fuldbyrde personlighedens og særegenhedens (konstitutionen) opti­male udvikling, så kræves der en meget velkvalificeret opdragelse, fornuftig kostsammensætning, gode boligforhold, afbalanceret miljø, natur og samfundssystem m.m.

For øjeblikket er mennesket langt fra det optimale. Børnene bliver ikke opdraget så de lærer at tage ansvar, det indre såvel som det ydre miljø bliver forurenet til, folk er mere i kontakt med deres smartphone end med mennesket blot for at nævne nogle af de udfordringer det moderne mennesker har.

Omgåes man sin menneskelighed på en ac­cepterende fastlåst og undertrykkende måde, vil det uværgerligt fø­re til sygelige tilstande – mangel på frihed, nærende kost, gode boligforhold, afbalanceret arbejde og fritid, tilfredsstillende behovsnydelse, ren natur og sundt miljø m.m. har sin store pris. Mennesket fungerer dog i dette ubalancerede system, men det fungerer ikke optimalt, og som det reelt kunne fungere. Den manglende mulighed for at kunne udfolde menneskeligheden ryster hele konstitutionen, og bringer den for nogle ind i en sygelig tilstand.

Som homøopat skal man kunne vurdere, hvad konstitutionsproblemet kan være i et givent tilfælde. Ved brugen af konstitutionsmidler kigger man efter bestemte sæt af kendetegn. En person, som er slank, nærmest en smule mager, snavset udseende hud og ildelugtende svedafsondring, vil kunne få gavn af konstitutionsmidlet sulfur (svovl). En ubalance i konstitutionen vil oftest være vigtigere at rette op på end et umiddelbart symptom som f.eks. ledrheumatisme, da afbalanceringen af konstitutionen også virker helende ind på ledrheumatismen. Konstitutionsmidler sørger for, at menneskets helhed afbalanceres. Opstramningen af konstitutionen vil stramme helheden så meget op, at en overordnet afbalancering indtræder.
Hensigten med et konstitutionsmiddel er at holde eller bringe menneskets konstitution på plads. Er et menneske kommet bort fra sig selv, så kan det hjælpes helt eller delvist tilbage til sig selv v.h.a. det rette homøopatiske middel. Konstitutionsmidlerne er basismidler, og de har ingen præcis modalitet.

NB: Det er vigtigt at fastslå at selv om et menneske er balanceret med et homøopatisk konstitutionsmiddel så risikerer det at komme i ubalance igen senere hvis det fortsætter en ubalanceret livsstil – dvs. spiser forkert etc.

Sulfur (Svovl)

Sulfur (svovl) er et meget vigtigt middel. Det er et konstitutionsmiddel, og dets kendetegn er: røde legemsåbninger, oftest en snavset hudfarve, hududslæt eller tendens til samme, hudkløe, brændende fornemmelse i fødderne (vedkommende stikker helst fødderne ud af sengen om natten for at afkøle dem), varm følelse på issen og i hænderne, hudløshed hos børn, intertrigo (hudrødme, som opstår, når huden gnider mod andre hudpartier på kroppen), bryder sig ikke om kød, drikker meget, spiser lidt, bange for at vaske sig, kan ikke stå stille, føler ofte sult men spiser kun lidt for at stille sin sult (sulten skyldes oftest et for lavt blodsukker). Det ovennævnte er sulfurs almindelige kendetegn. I det følgende vil jeg vurdere selve konstitutionsbilledet. Et sulfurmenneske har tendens til at være mager, lidt sammenfaldet, snavset hudfarve, ildelugtende svedafsondring, urolig, livlig men på en nervøs måde, hurtige bevægelser, bryder sig ikke om arbejde eller aktiviteter, har besvær med at tage viden til sig, interesseløs, hypoconder, groft hår, højrød og skarpt afgrænset mund, røde øjenlåg og ører, bruger ikke frakke om vinteren.

Sephie (Blæksprutte)

Jeg vil kort skitsere nogle andre konstitutionsmidler, som bruges meget. Det første middel er sepia (blæksprutte). Kendetegnene er: irriabel klimakterisk kvinde med gule pletter i ansigtet. Generelt for både mænd og kvinder er kendetegnene: forfrosset, tendens til kolde fødder og varmt hoved, har svært ved at komme igang om morgenen, ildelugtende sved, eksem, får det bedre ved bevægelse og i frisk luft.

Pulsatilla (Enganemone)

Det andet middel er pulsatilla (enganemone). Dets kendetegn er: kvinder har let til gråd, beslutningssvaghed, depressiv og blond. Generelt for både mænd og kvinder er kendetegnene: kommer ofte for sent, har problemer med at få tingene til at glide, kan ikke klare fed mad, trykkende fornemmelse efter mad, tendens til kolde fødder, ledrheumatisme, som kan bevæge sig fra sted til sted, føler sig bedre tilpas ved bevægelse og i det fri. De to første midler, sepia og pulsatilla, er typiske kvindemidler, men de anvendes også til mænd.

 

Silicea (Kieselsyre)

Det tredie middel er silicea (kiselsyre). Midlet anvendes til børn, som er svagelige og kuldeskære. Hos voksne viser siliceakonstitutionen sig som depressiv, slapt bindevæv, svag og ude af stand til at yde ret meget, sveder på fødder og i hovedet, små revner (sår) mellem tæerne, forværring om aftenen, natten og i kulde, føler sig bedst tilpas i varme. Det fjerde og sidste middel er thuja occidentalis (stedsegrønt nåletræ). Kendetegnene er: hudproblemer, hoster om natten, har tendens til at fryse, stærk sved på panden og halsen, føler at alt bliver meget værre i kulde og fugt, får det bedre i varme.

Ved disse konstitutionstyper (lægemiddelbilleder) skal man vurdere og vægte både de fysiske og psykiske momenter meget omhyggeligt. Ud fra sin undersøgelse får man et samlet symptombillede, og det er netop dette billede, som man skal sidestille det præcise homøopatiske middel med. Anvender man et konstitutionsmiddel, vil man gribe dybere ind i personens helhed, end hvis man gav et mere direkte fokuserende middel. Brugen af konstitutionsmidlerne kræver en større indsigt i homøopatien.

Kilde: Hesthaven Lars, Homøopati – En alternativ behandlingsform