Gotu Kola – verdens vigtigste urt, Centella Asiatica, Mandukaparni

Gotu Kola er en ayurvedisk lægeplante som har fundet vej til vesten. På sanskrit  hedder den Mandukaparni. Det  betyder betyder “planten, der ligner en frøs fod”, fordi dens blade ligner små svømmefødder, og fordi den elsker vand. Gotu Kola har en bitter smag og virker kølende. Det er en adaptogen som virker afbalancerende på alle kroppens 3 doshaer men den dæmper mest Pitta.

Gotu Kola
Gotu Kola

Gotu Kolas pittedæmpende virkning gør den velegnet til at behandle feber. Fordi urten afbalancerer alle doshaer vil den også kunne fjerne chokket fra en Dosha som er ude af balance.

Kredsløbet

Gotu Kola stimulerer kredsløbet kraftigt og trænger dybt ind i vævene, særligt hudens blodkar og slimhinderne.

Foryngende

LQY

Traditionelt har Gotu Kola ry for at være livsforlængende og anvendes i mange ayurvediske præparater til at forynge kroppen – især i de såkaldte Rasayanas .

Ifølge den legendariske urtedoktor, LI Qing Yuen (Billedet) er Gotu Kola  den vigtigste urt for at forlænge levetiden. Han havde et godt argument for hånden, eftersom han døde i 1933 – efter sigende i en alder af 250.

 

Man kan med fordel indtage Gotu Kola som medikeret Ghee (Klaret smør)

Styrker fordøjelsen

Den er nyttig som styrkende plante mod fordøjelsesproblemer.  Den er med til at harmonisere mængden af adrenalin og kortison i blodet.

Hudsygdomme

Gotu Kola renser og styrker huden og virker hæmmende på betændelse i huden – som især skyldes at Pitta (ildelementet) er i ubalance,  men virker på alle hudlidelser og er også fortrinlig som sårmiddel. Den er mildt beroligende og virksom mod betændelse ved udvortes brug.       

Harmoniserende på nervesystemet

Bladene på Gotu Kola planten ligner de to hjernehalvdele og det er da også værd at bemærke at dens  foryngende virkninger indvirker på hjernevævet idet den fremmer hjernens virksomhed og bedrer hukommelsen ved at befordre energistrømmene mellem de to hjernehalvdele. Urten stimulerer hjernemassen, hvorved både forståelse og  opfattelsesevnen udvides.

Gotu Kolas vigtigste virkning er på sindet og den .højere bevidsthedsvirksomhed. Den er meget satvisk (ophøjet) og fremmer i høj grad et harmonisk sind og styrker intellektet og nervesystemet. Den fremmer nervernes udvikling. Gennem normalisering af cellefunktionen øger urten kommunikationen mellem cellerne og fremmer intelligens på celleplan. 

Hvorfor er Gotu Kola så værdifuld ?

Sindstilstanden er den vigtigste faktor ved enhver helbredelse. Dette skyldes at  hvis man føler sig godt tilpas så vil denne indre tilstand manifestere sig i det ydre, som godt helbred. Eftersom  Gotu Kola har en speciel opløftende virkning på sindet, vil det også influere på kroppen – dette gør den til en af de vigtigste planter til sygdomsbekæmpelse. 

Ved inflammationslidelser som har et følelsesmæssigt aspekt, har urten en meget positiv effekt på sindet, idet planten reduserer de stress-symptomer, der opstår ved sår, hudsygdomme eller mental omtågethed.

Slimløsende

Gotu Kola er også slimløsende og anvendes til at lindre bihuleproblemer. Til disse formål tager man urten i pulverform: 1/4 teskefuld  med honning morgen og aften.

Inflammationer og gigt

Denne krybende plante er blodrensende og bruges i vid udstrækning til at lindre rødme, hævelser og kløe ved inflammatoriske sygdomme og gigt. Urtens evne til at trænge dybt ind i vævet gør den velegnet til at behandle led- og muskelsygdomme som skyldes Pitta (varme) og smerte. 

Som adaptogen virker den på mange områder bla. mod stress. Den har endvidere vist sig nyttig  mod træthed, irritabilitet og  traumer i hovedregionen.

Venetrombose (DVT) forebyggelse

Venerne bringer blodet fra kroppens væv og organer tilbage til hjertet. Dyb venetrombose (DVT) er  en blodprop i de dybtliggende vener i benet og bækkenet. Blodproppen blokerer venen, hvorved blodet har  sværere ved at strømme tilbage til hjertet. Nogle ayurvediske behandlere bruger Gotu Kola til patienter for at forebygge vemetrombose.

Moderne Forskning

Moderne  forskning synes at underbygge mange af ayurvedas traditionelle påstande. En undersøgelse af Gotu Kola viste at den forbedrer hukommelsen og bidrager til at afhjælpe stress. Indlæringshukommelsen hos forsøgspersonen, som blev behandlet med udtræk af Gotu Kola i vand, øgedes med mellem 3 og 60 %, sammenlignet med kontrolpersonerne. Denne undersøgelse viste ingen toksicitet ved doser på over 1 kg pr. voksen (ved en kropsvægt på 70 kg) *).

Gotu Kola er kendt for at dræbe bakterier, svamp, amøber og insekter.

 *) K.Naline et al i Filoterapie, 1992, 63(3): 232-37

Kontraindikationer

I større mængder har Gotu Kola en mild narkotisk virkning og kan give hovedpine og svimmelhed. Undgå at tage den under graviditet. 

Electric Institute sælger Gotu Kola i vegetabiske kapsler

Gotu Kola  veg. kapsler

Selv foretrækker jeg Gotu Kola fra Natures Way. De er billige, og det er dem der laver arbejdet når jeg skriver disse artikler. Stavefejlene er dog ikke pillernes skyld 🙂

Gotu Kola – Natures Way

Udgivet d. 10/7-2015 af Kristian