Ghee Klaret Smør

Ghee Klaret Smør

Anvendelse:

Ghee Klaret Smør består af 100 % rent fedt og anvendes meget i Indiske og pakistanske køkkener. Kan bruges ligesom andet fedtstof. Smager godt i korn, grønsagsretter, supper, i brød og kager mm. Må gerne koges med, da det forøger madens kvalitet. Indenfor Ayurveda har man anvendt Ghee medicinsk i årtusinder.

Ghee kan opvarmes til meget højere temperaturer end smør, uden at udvikle en brændt smag. Derfor egner Ghee sig godt til dybdestegning.

Fremstilling af Ghee Klaret Smør

  • Kog smør (helst usaltet, økologisk) ved svag varme. Derved adskilles fedtstoffet fra de andre bestanddele i smør, som vand, protein mm. ,der ses dels som en hvidlig masse på bunden af gryden og dels som skum på overfalden af fedtstoffet. Man kan fjerne noget at dette skum løbende.
  • Hvis bundfaldet sætter sig så skift gryde.
  • Når produktet ikke damper mere og der optræder en nøddeagtig aroma, så er Ghee’en færdigkogt.
  • Hæld Ghee’en gennem en sigte med et tyndt lag bomuld eller køkkenrulle og den er færdig.

Opbevaring

Da tilberedningen fjerner bakterier, enzymer og vand kan Ghee’en opbevares i stuetemperatur, i en lufttæt beholde, f.eks. henkogningsglas for at undgå iltning.